Impotens og hypnose

 Kategori Uncategorized

Hvad enten impotens skyldes psykiske eller fysiske årsager, kan hypnoterapi være vejen væk fra præstationspres og hen imod en mere lystfuld og udforskende seksualitet.

Impotens kan skyldes såvel fysiske som psykologiske faktorer. Hvis man kan have rejsning i nogle situationer, men ikke i andre, er det en god indikator på at impotensen er psykologisk betinget. Eksempelvis hvis man kun oplever at have problemer, når man er sammen med andre, men ikke på egen hånd.

Der kan være rigtig mange forskellige psykologiske årsager til at man kan opleve impotens, men ofte vil folk, der har oplevet det i en periode, få præstationsangst, som igen kan resultere i impotens.

Det bliver med andre ord en ond cirkel, hvor det at have sex bliver forbundet med nervøsitet og angst for ikke ”at præstere”. Jo mere man fokuserer på at lykkes og at præstere, jo mere uinspirerende og nederlagsbetonet kan sex blive.

De tre hypnoselove:

Hvis opmærksomheden koncentrerer sig om en idé igen og igen, vil idéen tendere imod at realisere sig.

Hvis der er uoverensstemmelse mellem vilje og forestillinger, vil forestillingerne altid vinde.

En stærk forestilling vil kunne erstatte en svagere forestilling.

Hvis man tager hypnoselovene i betragtning, bliver det tydeligt at det næsten kun kan gå galt så snart man ængsteligt sidder sammen med en partner og håber på at få og holde en rejsning. Uretfærdigt nok kan det at være stærkt motiveret gøre det endnu sværere.

Heldigvis er der rigtig gode resultater for psykologisk betinget impotens med hypnoterapi.

Et skridt tilbage fra præstationsangst

Behandlingen vil oftest bestå i at træde et skridt tilbage og at blive mere ”ligeglad” med rejsning ved at opløse forestillingen om at sex skal foregå efter en fast opskrift med en klart defineret start og slutning. Ligeledes kan en opfattelse af sex som noget man enten mislykkes eller lykkes med fordel skydes til hjørne til fordel for en mere nysgerrig og nærværende tilgang.

Det er store ord, men i hypnoterapien vil det virke let og logisk. Ofte sker der det, at når presset lettes og folk retter deres opmærksomhed mod de mange andre aspekter af seksualitet, forsvinder rejsningsproblemerne af sig selv. For nogle kan det at opleve en periode med rejsningsbesvær ovenikøbet være startskuddet til at undersøge nye sider af seksualiteten.

Andre årsager

Selvom impotens ofte vil medføre præstationsangst, kan det være mange andre psykologiske faktorer, der har udløst den. I terapien kan man finde frem til årsagerne og hvis de stadig har relevans, kan må få værktøjer til at gøre noget ved dem.

Fysisk betinget impotens

Hvis man er i tvivl om impotensen kan skyldes fysiske årsager, skal man naturligvis undersøges og behandles af en læge. Hvis impotensen viser sig at være fysisk, men ikke noget der kan behandles, kan det hos nogle føre til en følelse af tab eller sorg. I hypnoterapi kan du arbejde med dit mod og lyst til fortsat at forholde dig nysgerrigt og lystfuldt til sex.

Impotens, rejsningsbesvær eller erektil dysfunktion dækker over ikke at kunne få rejsning eller at miste den i utide. Hvad utide vil sige er en subjektiv oplevelse. At måle sig med de præstationer der leveres i pornofilm, hvor der klippes i optagelserne og hvor skuespillerne kan være på præstationsfremmende stoffer, kan give temmelig urealistiske forventninger.

Den stort anlagte undersøgelse Sexus fra 2019, hvor der deltog 62.675 i alderen 15-89 år, viste at hver fjerde cis-mand havde oplevet rejsningsbesvær indenfor de sidste 4 uger.

Erotisk hypnose miljø er rykket online