Hvad er hypnose?

Hypnose er en tilstand hvor man er særligt modtagelig overfor påvirkninger og har en forhøjet indlæringskapacitet. Derfor kan man lettere lave vedvarende forandringer.

At komme i en tilstand af hypnose foregår hos mig som et samarbejde. Jeg guider dig ind i tilstanden ved hjælp af forskellige fysiske og mentale øvelser. Hvilke metoder vi præcis bruger, afhænger af hvem du er som person og hvad du responderer bedst på. Formålet med øvelserne er at styrke din forestillingsevne og det er netop din forestillingsevne der muliggør, at du kan skabe de forandringer du ønsker. Når du er i en tilstand hvor din modtagelighed for påvirkninger (eller ”forslag” som det kaldes indenfor hypnose) er høj, vil jeg guide dig i den retning vi sammen har aftalt inden hypnosen.

Under hypnosen vil du være bevidsthedsmæssigt tilstede og du vil til enhver tid kunne træde ud af tilstanden, hvis du skulle få lyst til det. Det er individuelt hvordan præcist folk oplever hypnose, men mange sammenligner det med følelsen af at dagdrømme; Du er et andet sted i tankerne, men kan til hver en tid være tilbage i nuet, hvis situationen kræver det.

Hvad kan hypnose bruges til

De hyppigste henvendelser drejer sig om fobier, lavt selvværd, overspisning, sukker- og nikotinafhængighed. Stress, graviditetskvalme, søvnproblemer, kærestesorg, angst, skyld, svære valgsituationer og fysiske smerter er andre typiske problemstillinger.

Man kan overordnet sige, at alle problemstillinger hvor man ønsker at forandre enten sine handle- eller tankemønstre er velegnede. Det kan også være de tanker man har om noget, der ikke står til at ændre. F.eks. ved tab af en kæreste eller et arbejde. Fysiske smerter og graviditetskvalme kan også afhjælpes med hypnose. Graviditetskvalme vil i mange tilfælde forsvinde helt ved blot en behandling.

De fleste henvender sig til en hypnotisør fordi der er noget i deres liv, de er kede af og som de gerne vil ændre.

Hypnose er dog lige så anvendeligt til at fastholde positive forandringer, få nye perspektiver eller til bare at få mere lethed og fornøjelse ind i ens liv, f.eks. i form af mere energi eller mod til at knytte sig til andre.

Højdeskræk, flyskræk, vandskræk, araknofobi (edderkoppefobi) og andre fobier

Hypnose er en oplagt behandlingsform ved fobier. I mange tilfælde vil en fobi blive fjernet ved en enkelt eller to behandlinger. Indenfor hypnose betragter man ofte en fobi som et resultat af en spontan og ufrivillig hypnotisk tilstand på et tidligere tidspunkt i livet. Hver gang man ser eller måske bare tænker på det man er fobisk overfor, bliver den ufrivillige hypnotiske tilstand trigget og man reagere med angst, dissociation eller et andet uønsket fænomen. Nogle kan opleve at hver eneste hændelse forstærker den fobiske reaktion.

Et eksempel på en fobis opståen kan være at man som barn har været i en koncentreret tilstand optaget af leg og pludseligt bliver overrasket af at ens far reagerer med skræk overfor en hveps. Da man har været i en situation med en fokuseret opmærksomhed, bliver det lagret ekstra dybt i ens underbevidsthed at hvepse er farlige og man vil reagere med panik. Hver gang man siden støder på en hveps bliver denne panikreaktion aktiveret og muligvis også forstærket.

Behandlingen går ud på at ophæve den ufrivillige hypnotiske tilstand. Det kan man gøre ved at i hypnose at genbesøge den oprindeligt udløsende situation, men med redskaber til at opleve den uden angst. Man kan herefter, stadig i hypnose, træne sig i at gennemleve triggersituationer uden angst. En supplerende metode er at lære at vække sig selv af hypnose. Ofte vil folk, der har en fobi være tilbøjelige til at danne andre fobier, da de har let ved at opleve hypnotiske tilstande. Det er derfor vigtigt at folk får redskaber til at vække sig selv af fremtidige negative spontanhypnotiske tilstande.

Sagt på en anden måde går behandlingen ved fobier ud på at afhypnotisere folk.

Prognosen for at komme af med fobier er rigtig god.

Anmeldelse fra klient med flyskræk:

“I came to Sylvest Hypnose because of being afraid of flying. Around 7 years ago I started getting panic attacks on planes, and have been avoiding flying altogether for the last three years. It was so bad that even weeks before flying I would have panic attacks while falling asleep just thinking about sitting in a plane taking off.
After three years of not flying I had decided to book my dream holiday which made flying necessary, and I came to Nanna for help. The short story is that it worked – on the flight out I was only nervous the night before (not having panic attacks weeks in advance), and the actual flight was no problem. On the way back I even looked forward to the flight! And now I am happily looking around for new destinations I could take a trip to, enjoying my new-found freedom…Thank you Nanna!
The session itself was actually really enjoyable. Nanna got me into a trance very easily, and being in trance felt so good and cozy that I was reluctant to get out of it. Once I was in trance we worked on finding out what triggered my panic attacks in the first place, and on imagining how I would like to feel about flying. Whenever something was difficult for me, Nanna adjusted what we were doing without a problem. I felt safe and able to just be myself without any expectations (which I sometimes struggle with). She also took the time after the session to supply me with some exercises for me I could do if my panic came back – which I only needed to use on the night before the first flight, since the panic attacks before falling asleep were almost gone after our session. Especially the images of what I would like to feel while flying were super effective – whenever I thought about flying after our session, the anxiety was more and more replaced by the feelings of adventure, excitement and happiness I wanted to feel.

As said above I feel very liberated and am honestly surprised about how well my session with Nanna worked. I am already looking forward to working on another issue with her that I would like to let go. Working with her is safe, pleasant, fun and really effective.”

Stephanie Zeigenhagen

Sukkerafhængighed
Rygning

Overvejer du at holde op med at ryge? Eller afstår du fra sådanne overvejelser fordi du frygter at et nikotinfrit liv er et liv i afsavn? Hypnose kan være det, der skal til for at gøre et rygestop overkommeligt. Endda uden brug af nikotinpræparater.

Hypnose hjælper dig til at konsolidere din nye identitet som ikke-ryger – både fysisk og psykisk.

Hypnose hjælper dig til at opfatte eventuelle abstinenser som en bivirkning, der fader ud, snarere end som en mangeltilstand. Du vil kunne fokusere på alt det positive du opnår ved at være nikotinfri.

Hypnose hjælper dig til at adskille dig fra de følelser du har omkring rygning. Således vil du forstå at alt det positive du har forbundet med rygning, er skabt af dine forestillinger og kan overføres til andre ting.

Overspisning
Angst

I hypnose kan man arbejde med angst ud fra flere tilgange

At opløse den oprindelige årsag:
En måde er at arbejde med i hypnose at “gå tilbage i tiden” for at identificere og opløse årsagen til angsten.

At lade triggertanker passere:
En anden er at arbejde med angst for angsten og med hvordan man forholder sig til de tanker der trigger angst. Det at lide af tilbagevendende angst handler ofte i mindre grad om indholdet af tanker og i højere grad om hvordan man knytter an til bestemte tanker. Ofte vil to mennesker kunne reagere meget forskelligt på den samme tanke, netop ud fra hvordan de opfatter betydningen af tanker generelt. Hypnose er en tilstand hvor man har en forhøjet kapacitet for indlæring. Derfor kan man i hypnose effektivt træne nye måder at forholde sig til de tanker, der ofte går forud for en angsttilstand.

Reframing:
En tredje måde er at reframe angsten. Det vil sige at ændre dit forhold til det at have angst. At anskue angsten på en ny måde, hvor den ikke længere er en fjende, der har kontrollen over dig. Der er mange værktøjer til at reframe. En måde er at eksternalisere angsten.

NLP:
En fjerde tilgang er værkstøjerne fra NLP (Neurolingvistisk programmering). Her arbejder man med en meget konkret og detaljeret analyse af hvordan uhensigtsmæssig angst opstår i bestemte situationer, hvorefter man optræner alternative tankemuligheder.

Vi finder sammen ud af hvilken eller hvilke tilgange der er de rigtige for dig.

Reference:
Hej Nanna, tak for god behandling i tirsdags. Jeg blev mødt på en rolig og tillidsvækkende måde. Følte mig i trygge hænder. Og jeg gik derfra med mere end jeg havde forestillet mig. Jeg var overrasket over, hvor modtagelig jeg var og hvor dybt, jeg følte det gik. Jeg oplevede en slags forløsning. Jeg var mere rolig, i en lettere tilstand og fortrøstningsfuld, da jeg tog hjem. Det var en interessant oplevelse. Jeg vil godt fortsætte hos dig, som vi talte om.”
Ulla, 52, social fobi og generaliseret angst. Tilbagemelding efter første session

Stress
Søvnproblemer
Lavt selvværd
Præstationsangst, eksamensangst

Hypnose er meget effektivt i forhold til præstationsangst. Her fortæller en af mine klienter om et forløb:

Jeg har arbejdet med Sylvest Hypnose omkring en blokering i forhold til at kommunikere på kinesisk.

Jeg har studeret kinesisk i nogle år. Det går rimeligt godt med at snakke, men jeg har en blokering i forhold til at forstå hvad folk siger. Jeg bliver forvirret, forstår
ikke et ord, eller det tager mig lang tid at huske betydningen af ord som jeg ellers bruger og forstår umiddelbart, nar jeg læser og taler.

Jeg har haft to sessioner. Allerede efter den første, hvor jeg var i en dyb trance, kunne jeg mærke forskel. Jeg følte mig mere koncentreret i lyttesituationer og kunne hurtigere genkende betydningen af ord.

Under anden session lavede vi nogle visualiseringsøvelser hvor jeg oplevede at være i flow. Denne flowtilstand blev så under hypnose overført til lyttesituationer. Efter anden session er det blevet nemmere for mig at skabe en stille og koncentreret tilstand når jeg skal lytte, som gør at jeg bedre forstår hvad der bliver sagt til mig. Jeg har også forstået årsagen til min blokering.

Jeg kan anbefale Sylvest Hypnose hvis du har en indlæringsblokering eller præstationsangst.

Ingrid Renard, 57, indlæringsblokering og præstationsangst

Smerter

Under opbygning

Seksualitet

Hypnose er et relevant redskab i forhold til mange aspekter knyttet til seksualitet. I hypnose kan man blandt andet opløse komplekser og fjerne uhensigtsmæssige hæmninger. Man kan arbejde med lystregulering og sensitivering af hele kroppen eller specifikke zoner.

Det er også muligt at behandle fysiske symptomer som erektil dysfunktion. Hypnose kan fjerne præstationsangst og udvide forståelsen af hvad god seksualitet er. Det er dog vigtigt at holde for øje at hypnose ikke kan erstatte lægelig udredning.

Erotisk hypnose for par

Hypnose er et fantastisk middel til nye erotiske oplevelser.

Du kan bl.a:

  • skrue på dine fysiske oplevelser og responser.
  • intensivere lystfølelse.
  • opleve roller med en forøget intensitet.
  • lege med posthypnotiske forslag. Det vil sige at der under hypnose indlægges forslag til responser, der efter hypnosen kan udløses ved bestemte ord, begivenheder eller lignende.
  • Overvinde præstationsangst og uhensigtsmæssige hæmninger.

Jeg kan bl.a. hjælpe med at:

  • finde ud hvad erotisk hypnose kan gøre for jer. Hvad har I lyst til at udforske og hvordan kan hypnose komme ind i billedet i forhold til det?
  • træne sensitivitet i forhold til hypnose generelt.
  • indlægge posthypnotiske forslag, der kan udløses af partneren på senere tidspunkter.
  • undervise jer i hvordan I selv kan bruge erotisk hypnose på egen hånd. Herunder sikkerhedsforanstaltninger.
  • skru op for lystfølelse og etablere nye erotiske zoner.
  • give hjemmeopgaver mellem sessioner

Erotisk hypnose for par kræver længere tid end en enkelt session. Hvor meget er individuelt. Bl.a. spiller tidligere erfaringer med hypnose, læringsstil og hvad I ønsker at opnå ind. Kontakt mig så vi sammen kan finde den mest hensigtsmæssige tidsramme.

På egen hånd?

Har du lyst til på egen hånd at udforske erotisk hypnose kan jeg anbefale Mark Wisemans bøger:
”Mind Play – A guide to Erotic Hypnosis”, CreateSpace Independent Publishing Platform, USA 2013.
“The Mind Play Study Guide”, CreateSpace Independent Publishing Platform, USA 2015.

Bøgerne dækker nogenlunde de samme områder, men sidstnævnte er mere omfattende og opbygget så hvert kapitel kan danne baggrund for afholdelse af en selvstændig workshop.

Energiboost

Om fysiske forandringer gennem hypnose

Gennem mentalt arbejde, som hypnose jo er, kan man ændre tankemønstre og f.eks. overkomme fobier, dårlige vaner og afhængigheder, men hvordan står det til med forandringer i kroppens funktioner?

Med hypnose kan man opnå de samme resultater som man kan med placebo. Placebo betyder ikke blot, at man tror at noget virker og derfor bilder sig ind, at man kan registrere en forandring. Nyere forskning i placebo viser, at det at man tror at man modtager f.eks. en medicinsk påvirkning af kroppen, kan betyde at kroppen foretager målbare fysiologiske forandringer. Det vil sige at man med en forventning om en virkning, kan skabe virkningen eller højne chancen for at den indtræder.

Det betyder imidlertid ikke at jeg påtager mig hypnoseforløb, der har til har til hensigt at erstatte lægebesøg og -behandling. Sygdomme skal udredes hos en læge.

Jeg holder mig løbende orienteret indenfor lægefaglig og psykologisk forskning i hypnose. Dels for at få inspiration til nye tilgange, dels for at være bevidst om grænserne for hvad man kan opnå gennem hypnose.

Mange fysiske sygdomme har en psykisk overbygning, såsom stress, følelse af tab ved nedsatte funktioner, sorg, bearbejdningen af fysisk smerte og i det hele taget opfattelsen af symptomer– og disse forhold er oplagte af tage op i hypnoterapi.

Du er velkommen til at kontakte mig, så vi kan lave en forventningsafstemning inden du bestiller tid.

Hvad eller hvem kan hypnose ikke bruges til

Hvis du nogle gange oplever psykotiske episoder må hypnose frarådes. Du er da i forvejen overmodtagelig for indtryk og hypnose kan risikere at skubbe yderligere på.

Hvis du har smerter, der ikke er lægeligt udredt, bør du opsøge din læge. Smerter er et signal fra din krop om at noget er galt og skal forandres. Hvis du er udredt, er i gang med en udredning eller påtænker at gå i gang, vil jeg gerne lave smertelindrende behandlinger. Ring eller skriv til mig, så vi kan tage stilling til det inden du booker tid.

Har du lyst til at læse om forskning i placeboeffekten, kan jeg anbefale disse to populærvidenskabelige bøger:

Jo Marchant: Helbredelsens psykologi – Om hjernens evne til at helbrede kroppen, Gyldendal 2016

Joe Dispenza: Placeboeffekten, Borgen 2017

En god ressource til forskning i hypnose finder man i slutningen af Adam Easons ugentlige podcasts.

Og hvis du bare vil læne dig tilbage og lytte: Podcastinterview med Lene Vase, professor på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet. Lene Vase forsker i placebo og kroniske lidelser.